QuikRead 101 instrument
QuikRead 101 instrumentet er et brugervenligt diagnostisk system til primærsektoren.
QuikRead-systemet består af et QuikRead 101 instrument og et klar-til-brug reagenskit.
Generelt
QuikRead 101 instrumentet er ikke længere tilgængeligt. QuikRead CRP kit og Kontrol er stadig til rådighed.
QuikRead instrumentet giver kvantitative resultater.
Det guider brugeren gennem analysen med en række meddelelser og tegn, der vises på displayet.
Fotometret måler absorbansværdien og omregner dem til en koncentrationsværdi baseret på de forudinstillede kalibreringsdata i kittet.
Kalibreringsdata er indkodet på et magnetkort, som følger med kittet. Informationen overføres til QuikRead 101-instrumentet ved at køre magnetkortet gennem en kortlæser på instrumentet. Instrumentet kan køre på batterier eller strømforsyning.
QuikRead 101-instrumentet - karakteristika og fordele
Pålidelige resultater
- Lige så nøjagtig som en laboratorietest
- Reproducerbare resultater
Hurtige resultater
- Resultater på få minutter
- Hurtigt resultat - du skal ikke vente på laboratoriesvar
Test, der er lette at udføre
- Let at anvende, også for ikke laboratoriepersonale
- Interaktiv vejledning gennem hele analyse proceduren
- Robust: intet behov for teknisk vedligeholdelse
Valg mellem forskellige analytter
- CRP-test til hurtige beslutninger
- U-Alb -test
Tekniske data
Tilgængelige produkter |
|
Anvendelse | Til in vitro diagnostisk brug |
Metode | Immunoturbidimetrisk og fotometrisk |
Prøvemateriale | Analytafhængig |
Måletid | Analytafhængig, 2 - 3 minutter |
Aflæsning af resultat | Instrumentet viser resultatet |
Sensitivitet | Analytafhængig |
Specificitet | Analytafhængig |
Opbevaring | Den omgivende temperatur under opbevaring skal være mellem 15 °C og 35 °C |
Nødvendigt udstyr |
|
Registreret varemærke | QuikRead® er et registreret varemærke, som tilhører Aidian Oy |
Om instrumentet
QuikRead 101-instrumentet er et fotometer, der kan vise kvantitative resultater.
Instrumentet er designet og kalibreret til både fotometriske og turbidimetriske målinger. Instrumentet vejleder dig gennem analyse-proceduren.
QuikRead 101-instrumentet måler kuvettens absorbans og omregner absorbansværdien til en koncentrationsværdi baseret på de forudinstillede kalibreringsdata, der er indkodet i kittets magnetkort.
Opkobling
QuikRead 101 instrumentet kan opkobles til ethvert system, der kommunikerer ved hjælp af ASTM-protokollen. Til dette formål skal systemet bruge en driver til QuikRead 101.
Før opkoblingen skal QuikRead 101-instrumentet konfigureres med et separat pc-program, der hedder QuikRead 101 QuikLink Setup Wizard.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget vedligehodelse kræver QuikRead 101 instrumentet?
QuikRead 101-instrumentet er designet til at være vedligeholdelsesfrit og kræver ikke regelmæssig vedligeholdelse. Instrumentet kalibreres af producenten, og det har en intern procedure til selvkontrol under hver måling for at sikre, at det fungerer rigtigt.
Kalibreringsgrafen eller afskæringsværdien til hvert kit er indkodet på magnetkortet, som følger med kittet.
Hvordan kan jeg rengøre instrumentet?
Instrumentets yderside kan rengøres med en fnugfri klud, der er fugtet med vand. Der kan anvendes et mildt rengøringsmiddel ved behov. Der må ikke løbe væske henover kanterne på aflæsningsbrønden eller stikkene. Brug ikke organiske opløsningsmidler eller korroderende stoffer.
Hvis potentielt inficeret materiale spildes, skal det omgående tørres af med opsugende papir, og det kontaminerede område skal aftørres med et almindeligt desinficeringsmiddel eller 70 % ethanol. Materialer, der har været brugt til rengøring efter spildt materiale, herunder handsker, skal bortskaffes som biologisk farligt affald.